Jeg er igang med at lave et CV her på siden, fordi jeg tænkte det kunne være smart, at have det liggende. Jeg må indrømme, at det ikke er så nemt som det lyder – jeg ved så nogenlunde godt hvad jeg kan, men at få det formuleret, er lidt af et kunststykke.

Ikke desto mindre går det frem af, så det burde være klar, når engang jeg får brug for det. Du kan se der her, eller ved at bruge linket Curriculum Vitae for oven på siden, eller i kolonnen til højre.

Jeg er som tidligere nævnt 36 år gammel. Det betyder alt andet lige at jeg er over 25! Ved hjælp af en masse roden rundt på nettet har jeg fundet frem til følgende (tallene er for DS Håndværk og Industri):

  • En teknisk designer elev under 25 får omkring 13.000 før skat (godt 80,- i timen)
  • En teknisk designer elev over 25 får omkring 18.000 før skat (godt 110,- i timen)

Hvis man bliver (mere…)

Hejsa. Mit navn er Søren Dalsgaard Brath og velkommen til min side.

Jeg er ved at forberede mig på at blive teknisk designer, jeg skal starte på grundforløbet her til august. Derfor tænkte jeg at det kunne være sjovt at holde lidt styr på mine oplevelser under forløbet, mest for min egen skyld, men også for at andre måske kan drage nytte af mine erfaringer. Jeg skal selvfølgelig også ærligt indrømme at det er tænkt som lidt af et salgspunkt når jeg skal finde en læreplads – det giver en arbejdsgiver en mulighed for at følge med i hvad de er en del af.

Indtil jeg starter på første skoleforløb (grundforløbet) her til august vil jeg nok ikke skrive så tit, men jeg har dog nogle punkter jeg har tænkt mig at komme ind på. Men så snart jeg starter er det planen at jeg vil opdatere siden næsten dagligt med korte indlæg om hvad jeg har lært og oplevet i løbet af dagen og forhåbentlig også nogle jpeg’s med de tegninger jeg arbejder på.

Nå, det var vist nok for et første indlæg. Jeg er lige nu igang med at tjekke noget om det at være voksenlærling (jeg er 36) og elevløn, så jeg vender forhåbentlig snart tilbage med noget nyt.

Med venlig hilsen

Søren Dalsgaard Brath